Modulopgaverne i Sund-IT skal ses som en proces, hvor både de IT-håndværksmæssige og de pædagogiske færdigheder opøves via vejledning og reflektion.
En sådan proces skabes ikke ved at aflevere en færdig opgave og 'blot' få den godkendt. Vejlederen bliver da mere kontrollør end vejleder.
Derfor udarbejdes først et udkast der viser, hvordan der arbejdes med opgaven. Indholdsaspekterne skal præsenteres og vejleder skal kunne se stikord og udkast til indholdet og eventuelt også læse mere eller mindre færdige afsnit.
Vejleder får derved en chance for fx at kommentere eventuelle manglende aspekter, om aspekterne er uddybet tilstrækkeligt og hvad der specielt er godt.
Processen kan da fortsætte. Teamet diskuterer vejleders respons og laver den færdige opgavebesvarelse, evt. suppleret med en argumentation for, hvorfor nogle dele af vejleders respons ikke er indarbejdet i besvarelsen.
Omfanget af udkastet vil naturligvis være forskelligt, men 1/2 sides 'disposition' vil være for lidt og 5 siders 'færdig' opgave for meget.
Enkelte gange kan der være brug for en extra omgang respons/indarbejdelse, men det typiske forløb vil være ét udkast > vejleders respons > den færdige opgavebesvarelse > godkendelse...
(Redaktionsgruppen)
![]() |
| http://www.sund-it.dk copyright © UNI•C 2004 | Luk |
|
|
|
|
http://www.sund-it.dk © copyright UNI•C 2004 |