Af Eval Rud Møller, Bioanalytikeruddannelsen i Århus, og Lars Henrik Larsen, Fysioterapeutskolen i Aalborg

Introduktion til modulet

Hensigten med dette modul er at forberede underviseren på at anvende it-baserede, fleksible undervisningsformer som supplement eller alternativ til de øvrige undervisningsformer. Modulet gennemgår forskellige undervisningsformer, der er uafhængige af tid og/eller sted.
Modulet bygger videre på den fleksible læring introduceret i obligatorisk modul 1, kap. 3, 'It i undervisningen'.

Nogle af de it-baserede, fleksible undervisningsformer vil formentligt føles lettilgængelige for mange undervisere, fordi 'det nye' mest ligger i, at informationskilderne er nogle andre end de sædvanlige, mens pædagogikken er 'den kendte'. Andre it-baserede, fleksible undervisningsformer vil ikke være så lettilgængelige og vil kræve mere omstilling, fordi såvel informationskilderne som de didaktiske overvejelser er nye.

I de mellemlange videregående sundhedsuddannelser har der været tradition for undervisning med udgangspunkt i mødet mellem underviseren og studerende i én eller anden form for socialt fællesskab. Udviklingen af it gennem de senere år har imidlertid bevirket, at der på undervisningsområdet er opstået nye it-baserede muligheder for undervisning og læring, som foregår i virtuelle rum. Et virtuelt rum kan i denne sammenhæng forstås som situationer, hvor underviser og studerende ikke mødes fysisk, altså et modstykke til fremmødeundervisning.

Undervisning i det virtuelle rum kan eksempelvis være:

• tidsfleksibel: Underviser og studerende er ikke fysisk til stede samtidig, selvom omdrejningspunktet er det samme 'læringsstof'. Tanken er, at man lærer bedst, når man er motiveret og klar til det ('når dampen er oppe'), hvilket ikke nødvendigvis er 'hver tirsdag mellem 8 og 9', men muligvis en skemafri time eller en sen aften, når roen er faldet over omgivelserne. Underviserens udfordring er at stille læringsstoffet til rådighed under de nævnte forudsætninger - så det ikke er unødigt besværligt for studerende at få adgang til de informationer, der er udgangspunktet for læringen, og så der er noget fagligt at gå i gang med, når den omtalte damp er oppe...
  Undervisningen gør brug af cd-rom, video, linksamlinger og andet materiale som supplement til lærebøger, samt asynkron vejledning i forbindelse med eksempelvis projektarbejde.
• stedsfleksibel: Underviser og studerende er ikke fysisk til stede det samme sted. Tanken er her, at informationerne skal kunne hentes fra det sted, hvor det er mest hensigtsmæssigt for den studerende. Det kunne eksempelvis være hjemmefra, fra et laboratorium eller et andet sted med opkobling til internet eller intranet. I den 'rene' stedsfleksible undervisning foregår mødet på samme tid - vejledningen er synkron.
  Undervisningen gør brug af fx chat eller videokonferencer.
• tids- og stedsfleksibel: Kombinerer de to ovenstående punkter.

I mange tilfælde vil læringen med fordel kunne tilrettelægges i virtuelle rum - eller i læringsrum, der kombinerer det bedste ved fysisk samvær i læringssituationen med samarbejde og kommunikation via internettet. Denne kombination defineres af Bent B. Andresen som fleksibel undervisning, når der er tale om meget kommunikation over internettet uden at mødes ret ofte, og fleksibel undervisning vil i resten af modulet blive anvendt med den betydning.

Fravær eller samvær

For mange undervisere vil de ovennævnte undervisningsprincipper være nye og kræve nye måder at (ud)tænke undervisningsforløb. Der er masser af fordele ved undervisning i det virtuelle rum. Udover de allerede nævnte fordele vil et fleksibelt undervisningsforløb kunne følges af en studerende, der er forhindret i at møde op til en traditionel fremmødeundervisning. I en sådan situation kommer der normalt et hul i forløbet, som for nogle studerende kan være problematisk at fylde ud.

Med det fleksible undervisningsforløb er der ikke de samme problemer. Dermed ikke være sagt, at de nævnte fleksible undervisningsformer er de eneste saliggørende. Af både psykologiske og pædagogiske grunde vil den bedste form i nogle forløb og for nogle studerende være den læring, som foregår ansigt til ansigt i et socialt fællesskab. Tilsvarende vil fremmødeundervisning (fx et foredrag) være den foretrukne metode i visse sammenhænge.

Underviser- og vejlederrollen

Den fleksible undervisning stiller nye og helt anderledes krav til underviseren. Undervisningsformen berører både det faglige, det pædagogiske og det organisatoriske, og det er en af nutidens store udfordringer, fordi underviseren både skal kunne tænke didaktisk indenfor denne nye undervisningsform og selv være en del af undervisningen på den ene eller den anden måde.

Nye it-baserede muligheder stiller nye krav til underviserens it-kompetence, som spænder fra at kunne tænke didaktisk omkring anvendelsen af en interaktiv cd-rom til fremstillingen af netbaserede undervisningsmaterialer. Fra tilrettelæggelse af videokonference til asynkron vejledning via et elektronisk konferencesystem. Osv. osv.

Ikke mindst stilles der krav om kompetencer indenfor kommunikation, som er udvidet i forhold til tidligere. Det handler ikke mere 'kun' om dialogen i undervisningsrummet, men nu også fx om kommunikation via visuelle medier, betydningen af tekst via skærmen og (ikke mindst) skriftlig kommunikation i en asynkron vejledning.

Et af de centrale redskaber i den fleksible undervisning er den elektroniske kommunikation og information, som foregår dels via almindelig e-mail og dels via elektroniske konferencer eller 'opslagstavler', faciliteter, der vinder stadig større udbredelse. I forbindelse med fleksibel undervisning ser vi i modulet på en række kritiske punkter, der kan bruges som 'pejlemærker' til at sikre kvaliteten af læringen, dialogen og samarbejdet.

Senest redigeret 21/09/2004