Af Per Carøe, Sundheds-CVU, Aalborg, Sygeplejerskeuddannelsen, og Bo R. Mussmann, CVSU – Fyn, Radiografuddannelsen 

Revideret af Per Carøe, sommeren 2004

Introduktion til modulet

Hensigten med dette modul er at give kursisten tilstrækkeligt med værktøjer til at udnytte de mange muligheder, internettet giver i en undervisningssammenhæng.

Der er mange mulige anvendelser af websider i undervisningen. Blandt de mere kendte eksempler kan nævnes, at underviseren kan lægge opgaver og arbejdssedler på internettet og på den måde give anvisninger til, hvorledes de studerende selv kan arbejde med stoffet. Hvis et hold eller en gruppe studerende har sit eget websted, kan arbejdet i de enkelte fagområder også lægges der. Det kan skabe motivation og øge synliggørelsen af den læring, der finder sted. Undervisningsforløb kan dokumenteres med forløbsbeskrivelser, opgaver, vejledninger osv. Det vil lette muligheden for at vende tilbage til stoffet, repetere det og nå nye erkendelser. Som underviser har man den fordel, at de studerende ofte er nødt til at interessere sig for indholdet af underviserens webside, men med ret enkle overvejelser om tekstens organisering på siden, kan de studerendes mulighed for et godt udbytte øges.

Nyt ansvar til underviseren

Vil man udnytte mulighederne, kræver det, at man behersker teknikken i tilstrækkelig grad. Der arbejdes derfor i dette modul med at bruge formatering af tekst til webside med henblik på at kunne kommunikere et budskab ud til de studerende via webmediet. I den sammenhæng arbejdes der med de særlige krav, der stilles, når budskabet skal ud via skærmen, både med hensyn til tekst og billeder.

Med hyperlinkteknikken understøtter webmediet en nonlineær organisering af teksten i langt højere grad, end vi er vant til i andre tekstmedier. Læserne har en aktiv og handlende rolle som den, der bestemmer, hvilke hyperlinks der skal klikkes på og i hvilken rækkefølge. De kan selv bevæge sig frem og tilbage mellem websiderne og på den måde arbejde med at skabe en meningsfuld sammenhæng. Samtidig vil det kunne motivere en del studerende til at prioritere mere i stoffet med henblik på at bruge kræfterne dér, hvor det er mest hensigtsmæssigt.

Denne relative frihed er en god pointe i forhold til de aktuelle pædagogiske debatter om ansvar for egen læring. Det stiller krav til underviseren om, at det skal være meningsfuldt for den studerende at bevæge sig rundt mellem websiderne. Linkene skal understøtte læreprocessen.

Andre krav til underviseren

Når der skal produceres undervisningsmateriale til internettet, stilles der andre krav til dette materiale. It-håndværket i dette modul har fokus på disse krav.

Budskabet på en webside er og bliver det vigtigste. Er der ikke et budskab eller et formål med websiden – ud over at demonstrere, at man behersker teknikken som "websmed" – er der ingen grund til, at andre skal belemres med at læse den. Har du et budskab og et formål, og er du bevidst om, at budskabet skal kommunikeres via en computer, så er der gode muligheder for at få dit budskab igennem. Det kræver, at du ved, hvordan en webside bygges op, så tekst og billeder understøtter hinanden. Du skal også have forståelse for at bruge relevante hyperlinks, som giver en mening for den studerende, og endelig skal du kunne opbygge dokumentet, så det er læsevenligt og let at navigere rundt i.

Hvis man vil opnå den fulde udnyttelse af webmediets muligheder – fx at adgangen til undervisningsmaterialet er uafhængig af tid og sted (hvis man har en computer) – må man lægge websiderne på en webserver. Det kan være på skolens lokale netværk (intranet), eller det kan være via det globale netværk – internettet. Hvad man vælger må afgøres ved en diskussion på den enkelte skole.

Når man vælger at lægge undervisningsmaterialet på internettet, vil undervisningsforløbene opnå en synlighed, der hidtil har været uset. Det stiller andre krav til underviseren.

Senest redigeret 20/08/2004