Af Kirsten Jessen, Ergoterpeutuddannelsen, CVU-Øresund, og Lars Henrik Larsen, Fysioterapeutuddannelsen, Sundheds-CVU, Aalborg.

Revideret Eval Rud Møller, Bioanalytikeruddannelsen Århus, sommeren 2004

Introduktion til modulet

Hensigten med dette modul er at styrke kursistens evne til at anvende tekstbehandling i forberedelsen af undervisningen og til at anvende tekstværktøjer i undervisningen på lige fod med de eksisterende undervisningsmidler. Modulet gennemgår forskellige funktioner i tekstbehandling. Der bliver mulighed for at arbejde med både egen og studerendes anvendelse af programmer, der kan gøre tekstarbejdet og -produktionen lettere.

Et it-støttet arbejde med tekster kan bl.a. tage udgangspunkt i spørgsmål som:

• Hvordan gøres min dag som underviser lettere ved brug af tekstbehandling?
• Hvornår er det relevant at inddrage tekstbehandling i undervisningen?
• Hvordan omformuleres en tekst, så budskabet i teksten bliver præcist?
• Hvordan kan jeg styrke studerendes evne til skriftlig formidling af et budskab?
• Hvordan kan it anvendes til at give feedback og vejledning på tekstproduktioner?

Endelig beskæftiger modulet sig kort med områder inden for sundhedsuddannelserne, hvor det kan være specielt relevant at inddrage tekstbehandling som redskab til strukturering af tekster.

Computeren er ikke "bare" en avanceret skrivemaskine. Alle undersøgelser viser, at der sker en grundlæggende kvalitativ ændring i arbejdsprocesserne ved inddragelse af it. Maskinen er både et redskab og et medie, gennem hvilket informationer udveksles. Med it lettes muligheden for en udvidet skrivepædagogik, hvor studerende arbejder med deres egne udtryk, og hvor disse udtryk medfører en feedback fra læserne, hvad enten læserne er undervisere, studerende eller andre uden for uddannelsesinstitutionen.

Layout af tekster

Tekstbehandling motiverer i sig selv studerende til at gøre noget ud af opsætning og layout, hvilket igen gør teksten mere tilgængelig for læseren, således at budskabet fremstår tydeligere. Skærmen kan desuden virke motiverende, fordi teksten fra starten er pæn og overskuelig. Det er betydeligt hurtigere at overskue en tekst på skærmen eller i en udskrevet version, end hvis der er tale om en håndskrevet tekst.

Angsten for og irritationen over det ukorrekte kan fjernes/mindskes gennem brug af tekstbehandling. En hensigtsmæssig anvendelse af stave- og grammatikkontrol kan fjerne en stor del af de mest almindelige fejltyper, i hvert fald hvad angår det sproglige. Netop af denne grund viser tekstbehandling sig som et hensigtsmæssigt værktøj, da den skrivende kan koncentrere sig om de indholdsmæssige og strukturelle problemer.

Med kort tids tilvænning og rutine er de fleste i stand til at skrive langt hurtigere på tastaturet end med blyant eller kuglepen. Håndens muskler belastes på en anden måde ved tastningen, og det er muligt at opnå en mere spontan skrivning, fordi selve skrivningen ofte ikke er så fysisk belastende. Langt de fleste studerende er således i stand til at forholde sig mere spontant til skrivningen, og der produceres flere ord på skærmen end på papiret. Der er naturligvis den risiko, at de enkelte ord tillægges mindre betydning pga. den flygtighed, som det elektronisk skrevne ord er præget af. Hvor det er relevant, kan man arbejde med dette gennem vejledning eller aftaler om spilleregler for tekstens indhold, længde osv.

Fordele og ulemper ved tekstbehandling

Fordelen ved at bruge tekstbehandling til skrivearbejdet er desuden, at det er let at rette og forbedre teksten. Denne faktor virker i sig selv motiverende, og spontaniteten i skrivningen vil også på dette område være større, da skriften ikke på samme måde som håndskrift virker definitiv.

Anvendelse af it i skriveprocessen har mange fordele, fx:

• Der kan ændres, forbedres og slettes i teksten hele tiden
• Der kan produceres flere eksemplarer eller versioner af den samme tekst
• Det er muligt at få et overblik over, hvordan en tekst udvikler sig og bearbejdes vha. forskellige tekstbehandlingsfunktioner (fx korrekturredskaber)
• Teksten kan gemmes og bruges igen i andre sammenhænge
• Der kan lægges op til inddragelse af feedbackpartnere.

En ulempe kan på den anden side være, at teksten får en meget flygtig karakter. I og med at det er muligt at ændre, forbedre og slette i teksten, kan teksten miste sit budskab. Underviseren bør derfor fokusere på den enkelte teksts kvaliteter og mål. I undervisningen kan der lægges op til, at studerende forholder sig kritisk til egne tekster og forholder sig til disse på samme måde som alle andre tekster, der inddrages i studiet. Det vil sige at analysere relevans, sprogbrug, klarhed, kvalitet, læsevenlighed og meget mere.

Som læringsredskab kan dynamikken i tekstbehandling også være en ulempe; refleksionen over det skrevne kan i nogle tilfælde være et meget effektivt læringsredskab, mens elektronisk tekst ofte ændres så hurtigt, at der er risiko for, at refleksionen forsvinder. Det findes der dog også råd for, fx i form af korrekturredskaber, hvor rettelser og originaltekst kan ses i forskellige farver eller former – det kan du læse mere om senere i modulet.

Feedback og vejledning

Kommunikationsvejene er blevet kortere med udbredelsen af it. Som nævnt i de obligatoriske moduler øges fleksibiliteten, når kommunikationen gøres mere uafhængig af tid og sted. Anvendelsen af e-mail og elektroniske konferencer giver store muligheder for at lægge eget materiale ud til brug for eller kommentar fra andre, ligesom man selv kan få adgang til det materiale, som andre har arbejdet med.

På et stigende antal uddannelsesinstitutioner er en stor del af både vejledning og feedback organiseret, så det overvejende udføres elektronisk. Der findes et væld af elektroniske konferencer og andre systemer til kommunikation og udveksling af tekst samt programmer til opgaveretning i fag/emner, hvor det er relevant at inddrage mere konkrete faktaopgaver.

Skrivning på længere, fælles tekster

Målet med et fælles skrivearbejde er, at en gruppe i fællesskab skal være ansvarlige for alle dele af teksten, selv om kun en eller to studerende har lavet det konkrete skrivearbejde. Nogle grupper efterlyser i vejledningssituationer et godt redskab til at styrke denne proces.

Her er kommentarfunktionen et velegnet medium til at give feedback mellem gruppens medlemmer. Desuden kan anvendelse af intranet eller elektroniske konferencer styrke udvekslingen af tekster, færdige som ufærdige. Andre ressourcer, fx tekster eller billeder, som studerende selv har fundet eller produceret, kan gøres tilgængelige som arbejdsmateriale for alle. Et særskilt bibliotek kan oprettes, så studerende har adgang til både at lægge materiale ud til fælles brug og at hente materiale, som andre har lagt ud. Tilsvarende løsninger kan etableres på en fælles webside på internettet.

Underviseren eller vejlederen kan desuden få et hurtigt overblik over arbejdet uden at skulle opsøge de enkelte studerende eller grupper. For studerende kan arbejdet evt. også gøres endnu mere åbent, så det kan virke inspirerende og lægge op til feedback også fra andre studerende.

Processkrivningens faser

Inden for nyere skrivepædagogik opereres med flere forskellige modeller for skrivearbejdets faser. Vi skal ikke her lægge os fast på den ene eller den anden model, men nøjes med at henvise til den righoldige litteratur, der findes om emnet, se også Sund-IT's websted.

Principperne for procesorganiseret skrivning kan kort beskrives som:

• Indledende arbejde med afgrænsning, strukturering, materialesøgning, kommunikative og tekstuelle overvejelser
• Et antal skriveomgange med feedback
• Færdigskrivning med æstetiske overvejelser, layout, præsentation og endelig feedback eller afsluttende evaluering.

I sidste fase af skrivearbejdet arbejdes der med tekstfunktioner som fx generering af sidetal, noter, indholdsfortegnelse osv. Her er det vigtigt, at arbejdet med det endelige layout baseres på tekstuelle overvejelser, bl.a. vedrørende målgruppe, teksttype, genre og hensigt. Underviseren bør som vejleder i skrivningen hjælpe den studerende med at fokusere på at evaluere de faktiske resultater af de indledende overvejelser.

Senest redigeret 20/08/2004