Af Per Carøe, Sundheds-CVU, Aalborg, og Eval Rud Møller, Bioanalytikeruddannelsen Århus.

Revideret af Eval Rud Møller, sommeren 2004

Introduktion til modulet

Hensigten med modulet er at give kursisterne et grundlæggende kendskab til anvendelse af databaser i undervisningen. 

Der findes mange situationer, hvor det kan være relevant at anvende databaser i undervisningen. Eksempler er oprettelse af adressekartotek eller en litteraturdatabase med artikler, som kan bruges af en underviser, en gruppe af undervisere, studerende eller endnu flere. Litteraturdatabaser kan ved brug af passende programmer virke sammen med tekstbehandlingsprogrammer, således at arbejdet med referencer i forbindelse med noteskrivning og lignende lettes betydeligt.

Vi lever i en verden med en stadig voksende informationsmængde. I takt med at internettet bliver stadigt større, vokser mængden af tilgængelig information, og problemerne med fx at huske, hvor man læste et eller andet, vokser tilsvarende. En måde, hvorpå man kan forsøge at holde styr på kaos, er at bruge databaser.

I obligatorisk modul 2, Start på web, introduceres søgning på internettet. De fleste søgninger på internettet sker i databaser. Du har derfor allerede et mere eller mindre bevidst forhåndskendskab til databaser. Du ved, at du via søgning kan finde frem til information, der er lagret i disse databaser.

I sundhedssektoren er anvendelse af databaser meget udbredt. Det kan være kliniske databaser, der indeholder klinisk information om patienterne med henblik på anvendelse til kvalitetssikring/kvalitetsudvikling. Det kan være kliniske informationssystemer, som trækker på informationer om fx tidligere indlagte patienter (diagnose og behandling). Med andre ord; databaser anvendes over et bredt felt til at holde styr på informationer.

Hvis studerende prøver at arbejde med databaser, vil de bedre kunne varetage de arbejdsopgaver, som de vil blive stillet overfor i sundhedssektoren. Den "tekniske" måde at arbejde med en litteraturdatabase eller simple adressekartoteker på adskiller sig ikke meget fra arbejdet med et patientkartotek. Indholdet i databaserne er selvfølgelig af forskellig karakter, og arbejder man med fortrolige oplysninger, skal man selvfølgelig have fuld kontrol over, hvorledes informationer behandles, hvem der kan se dem, hvor de er osv.

Kartoteker

En måde, som du som underviser kan komme i gang med at arbejde med databaser, kunne være at oprette et enkelt adressekartotek over det hold, du underviser. Når du er blevet mere fortrolig med databaser, kan adressekartoteket måske udbygges, således at det tillige indeholder informationer om, hvilket pensum der er gennemgået, hvilken litteratur der er anvendt etc.

Linksamlinger

En anden database, der kunne være relevant i forbindelse med undervisning, kunne indeholde link til relevante faglige internetadresser. En sådan samling bliver hurtig uoverskuelig, især hvis en institution har en fælles samling for alle fag. I så fald ville det være ønskeligt med mulighed for at have nogle søge- og/eller sorteringsmuligheder for at begrænse udvalget af mulige relevante link. En sådan opgave vil kunne løses med en database. Igen kunne data være for en enkelt underviser, en gruppe af undervisere, en gruppe af studerende osv.

Links optræder i stadig stigende grad i referencelister, og endnu en måde at lave en linksamling kunne være med et af de kommercielle programmer, der findes til at håndtere litteratur, artikler og referencer, og som fint kan indeholde og holde styr på hjemmesider fra internettet.

Litteratur- og referencedatabaser

En litteraturdatabase vil fx kunne lette arbejdet væsentligt med at holde styr på artikler og anden litteratur. Vi kender vel alle situationen, hvor vi kommer i tanke om, at vi har læst et eller andet om et emne, der diskuteres; men hvor var det lige? Hvilken stak af artikler eller mapper skal jeg begynde at lede i?

Hvis du fra starten indtaster artiklerne i en passende database, kan du hurtigt lave en søgning i denne og finde den artikel, du søger. Hvis databasen tillige indeholder information om, hvilken mappe den aktuelle artikel ligger i, er den let at finde. Tilsvarende situationer forekommer ofte, når man er vejleder i forbindelse med projektarbejde og ønsker at give studerende en artikel, de kan bruge til at komme videre med.

En litteraturdatabase er ligeledes næsten uundværlig, hvis man som underviser jævnligt laver undervisningsmateriale fx noter, hvor der henvises til adskillige referencer. Der skal ikke være ret mange referencer, inden problemerne opstår med at huske, hvad der stod i hvilke referencer. Litteraturdatabaser i form af litteraturreferenceprogrammer er ofte opbygget således, at de kan fungere sammen med et tekstbehandlingsprogram. Under udformning af fx noter, kan der indsættes referencer direkte fra en database. En indsat reference vil i første omgang måske være vist ved et fremhævet forfatternavn og år, hvilket gør det let at genfinde den i databasen. I nogle programmer er der desuden følgende mulighed: markere en reference i tekstbehandlingsprogrammet, klik på en (passende) knap, hvorefter litteraturdatabasen åbner og den markerede references informationer vises. En anden mulighed i tekstbehandlingsprogrammet er ud fra de indsatte referencer og nogle få klik at lave en referenceliste i et valgt format. Referenceangivelsen og referencelistens format lader sig ligeledes ændre ved ganske få klik.

Litteraturdatabaser behøver ikke kun at være til gavn for én selv, men kan eksempelvis deles med andre undervisere eller studerende. I forbindelse med projektarbejde på et hold, er det en mulighed, at de enkelte grupper hver især laver en lille litteraturdatabase, som hele holdet har mulighed for at se og lade sig inspirere af og bruge. Det er fx muligt at kopiere informationer fra en database til en anden og derved evt. få et samlet overblik over den anvendte litteratur.

Senest redigeret 23/08/2004