Af Per Carøe, Sundheds-CVU, Aalborg, og Eval Rud Møller, Bioanalytikeruddannelsen, Århus.

Revideret af Eval Rud Møller, sommeren 2004

Introduktion til modulet

Hensigten med dette modul er at give kursisten et kendskab til brug af regneark i forbindelse med undervisning. Hovedvægten vil blive lagt på, hvorledes data bearbejdes, præsenteres og anvendes i undervisningen.

I undervisningen kan data inddrages fra mange forskellige kilder. Det kan være data hentet fra internettet, resultater fra et spørgeskema eller evaluering mv. Endelig kan det indenfor de enkelte fagområder være tal fra statistikker og lignende til at beskrive en situation eller en udvikling. I sådanne situationer kan regneark bruges med fordel. Eksempelvis er det forholdsvis enkelt at omdanne tal fra tabeller til grafer, som på en overskuelig og ofte mere forståelig måde viser det samme som tabellerne.

Brugen af regneark i undervisningen er mangfoldig fx:

• Præsentation af talmateriale i en forelæsning
• Talbehandling i forbindelse med projektrapporter
• Opgørelse af spørgeskemaundersøgelse
• Behandling af informationer i forbindelse med evaluering af studerende: karaktergennemsnit, gennemførelsesprocent mm.
• Regnskab over timeforbrug og lign.

For at anvende regneark i undervisningen er det nødvendigt som underviser at kunne anvende funktionerne i programmet på et vist niveau. Ud over et introducerende overblik over, hvorledes et regneark typisk er opbygget og anvendes, vil modulet indeholde en kort præsentation af, hvorledes formler indtastes og anvendes. Desuden vil nogle af de indbyggede statistiske redskaber omtales.

Arbejdet med regneark vil typisk bestå af nogle af disse punkter:

• Indtastning af data
• Bearbejdning af data
• Præsentation af data
• Overførsel af data/præsentationer til andre programmer.

Indtastning af data

Når data skal behandles i et regneark er det vigtigt, at datakvaliteten er i orden, at der er anvendt valide metoder til indsamling af data. Data skal derefter indtastes i regnearket enten via en direkte indtastning eller en overførelse fra andre programmer, eksempelvis en database. I denne fase skal man sikre sig, at data ikke forvrænges. Er datamaterialet forvrænget eller ikke indtastet korrekt, får det en afsmittende effekt på selve bearbejdningen af data. I de fleste videnskabelige undersøgelser gøres der en del ud af at validere denne del af processen.

Bearbejdning af data

Selve databehandlingen i regnearket kan være mere eller mindre avanceret. Man vil opdage, at det er forholdsvist nemt at få programmet til at udføre sammentællinger, udregne gennemsnit, p-værdi mm. Det centrale er, om de beregninger, du ønsker at lave, er relevante i forhold til det indsamlede datamateriale. I nogle regnearksprogrammer er der inkluderet udvalgte statistiske værktøjer, som kan lette arbejdet betragteligt i forbindelse med nogle statistiske analyser, fx t-test, ANAVA mv. Hvis der er brug for at lave mere avancerede statistiske beregninger, anbefales det at anvende særlige statistikprogrammer.

Regnearket er ofte anvendt i forbindelse med spørgeskemaundersøgelser - især kvantitative undersøgelser. Det er forholdsvis let at indtaste talmaterialet fra undersøgelsen, og der er en lang række muligheder for at lave beregninger på talmaterialet, og ikke mindst er der nogle gode muligheder for via regnearket at få fremstillet og præsenteret talmaterialet, så det 'taler til øjet' (valgmodul A, 'At tale til øjet').

Præsentation af data

Når databehandlingen er afsluttet, skal data præsenteres på en så optimal måde som muligt. Som bekendt er mennesker forskellige, nogle forstår bedst ved at se tal og tabeller, andre ved at se grafer, histogrammer og så fremdeles. Ligesom det er vigtigt som underviser at kende målgruppen, er det også vigtigt at kende de forskellig muligheder, der typisk er indbyggede i regnearksprogrammer til at præsentere data. Det handler om at vælge den præsentationsform, som illustrerer data på den bedste måde.

Det er en af regnearkets helt store fordele, at det giver mulighed for at fremstille talmaterialet visuelt i form af diagrammer på basis af tallene i regnearkets celler. I de fleste regnearksprogrammer kan man vælge mellem mange forskellige diagramtyper, fx kurver, søjlediagrammer, cirkeldiagrammer mm. Der ligger en klar fordel i at supplere en tabel med et diagram, nemlig at tallene bliver visualiseret, så sammenhænge, udviklingstendenser og andre forhold bliver tydelige.

Hvis studerende skal arbejde selvstændigt med præsentation af data, ligger det undervisningsmæssige aspekt først og fremmest i forståelsen af, hvilke diagramtyper der er egnede til forskellige typer af data, samt forståelsen for de statistiske metoder, der danner baggrund for beregningerne.

Overførsel af data/præsentationer til andre programmer

Ofte er det ikke tilstrækkeligt med en god præsentation af data. Det er enkelt at udskrive den grafiske præsentation, men ofte vil det være bedre og til tider nødvendigt at overføre diagrammet til et andet program. Et eksempel kunne være at en graf, der skal bruges i et tekstdokument. Benytter man som underviser et præsentationsprogram og storskærmsprojektor, er det ligeledes oplagt at kunne bruge diagrammer fra et regneark i præsentationsprogrammet. Endelig kan det være aktuelt at overføre regnearksdata til et databaseprogram eller den modsatte vej.

Anvendes data fra regneark i en præsentation, gælder de samme regler, som præsenteres i obligatorisk modul 3, 'Skærm og papir' og valgmodul A, 'At tale til øjet'.

Senest redigeret 23/08/2004