
Af Kirsten Jessen, Ergoterapeutuddannelsen, CVU Øresund, og
Lars Henrik Larsen, Fysioterapeutuddannelsen, Sundheds-CVU, Aalborg
Revideret af Lars Henrik Larsen, sommeren 2004
| |
Kap. |
Titel |
Pædagogisk tema |
It-håndværk |
| |
1 |
Evaluering og it |
Illustration af evalue- ringsbegrebets mange facetter

Hvor står vi i dag med evaluering ved inddrag- else af it?

Evaluering af studerende

Evaluering af egen undervisningspraksis

Proces – produkt

|
Portfolio/webfolio
Logbog
Intranet
Web-produktion
|
| |
2 |
Evaluerings-
former |
Definitioner og begreber

Muligheder og begrænsninger

Multiple choice, logbog, portfolio, mindmap og concept maps

|
Elektronisk udveks- ling af portfolio
|
| |
3 |
Opsamling og præsentation af resultater |
Præsentation af resultat

Kvalitativ – kvantitativ evaluering

Spørgeskemaer

|
Regneark
Præsentation
Spørgeskema- programmer
|
Formålet med dette modul er at give inspiration til arbejdet
med netbaserede eller netstøttede evalueringsredskaber, som kan inddrages i
forskellige evalueringssammenhænge.
Vi vil forsøge at inspirere til integration af it i
evalueringen og vil desuden give et billede af de relevante muligheder, der
allerede findes - i et vidt spænd fra spørgeskema og præsentation af
evalueringens resultat til de mere procesorienterede redskaber portfolio og
logbog samt arbejdsredskaber som mindmaps og concept mapping.
Se illustration i fuld størrelse
Introduktion til modulet
Vi lever i evalueringens tidsalder, hvor selv det korteste
kursus eller undervisningsforløb afsluttes næsten rituelt med en evaluering. Af
og til ses eksempler, der kan beskrives som "evaluering for evalueringens
skyld", men evaluering har i en del år været diskuteret meget i mange
sammenhænge - med det resultat, at der generelt er en øget bevidsthed om brugen
af evaluering som udviklings-, lærings- og arbejdsredskab.
Der findes mange forskellige evalueringsformer og mange
forskellige begreber til at beskrive og definere begrebet evaluering. At
evaluere betyder ifølge Politikens Nudansk Ordbog 'at vurdere eller ansætte
værdien af noget'. I uddannelsessammenhæng bruges evaluering oftest om
studerendes vurdering af et undervisningsforløb, mens ordet eksamen bruges
synonymt med det engelske assessment om vurdering af den studerende.
Schriven1
definerer evaluering som 'en proces, der tillægger en bestemt aktivitet værdi og
giver beslutningstagere redskaber til at foretage nødvendige forandringer'.
Andre har hæftet sig ved evalueringers retrospektive karakter, dvs. at man skuer
tilbage på gennemførte aktiviteter for at vurdere, tænke og prøve igen på en ny
måde2.
Vi vil i dette modul tage udgangspunkt i en bred
indfaldsvinkel til evalueringsbegrebet og ridse forskellige former for
evaluering op, som kan illustrere forskellige indfaldsvinkler til
evalueringsbegrebet. Nedenstående mindmap er en illustration af en række af de
begreber, som knytter sig til evaluering. Der er vidt forskellige definitioner
af de enkelte begreber, og formålet med denne illustration er udelukkende at
inspirere til arbejdet med integration af it i evalueringen.
Det vil sige, at evaluering i denne sammenhæng skal forstås
både som den løbende evaluering af undervisning, studerendes egen-evaluering, som
lærings- og styringsredskab og som evaluering i eksamenssammenhænge.
Noter
- Schriven M. Goal-free evaluation. I: House ER, ed. School
Evaluation. Berkeley: McCutchan, 1973.
- Dahler-Larsen P. Den rituelle reflektion - om evaluering i
organisationer. Odense: Odense Universitetsforlag, 2000.
Senest redigeret 23/08/2004

|