
Af Lars Henrik Larsen, Sundheds-CVU, Aalborg,
Fysioterapeutuddannelsen, og Eval Rud Møller, Jysk CVU, Bioanalytikeruddannelsen
Revideret af Lars Henrik Larsen, sommeren 2004
| |
Kap. |
Titel |
Pædagogisk tema |
It-håndværk |
| |
1 |
It
på sund-
hedsuddan-
nelsesom-
rådet |
Krav og forventninger til anvendelse af it

Udvikling af it på de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

|
Drev, mapper og filer
Filnavne og -typer
Hjælpefunktioner
Konvertering af filtyper
|
| |
2 |
It
på uddan-
nelsesinstitu-
tionerne |
Faglige, pædagogiske og organisatoriske
konsekvenser af it-integration

|
Bjælker, menuer og værktøjslinjer
Udklipsholder
|
| |
3 |
It i
under-
visningen |
Integration af it i pædagogiske og didaktiske
overvejelser

Introduktion til mulighederne for anvendelse af it i uddannelse i relation
til faglige, pædagogiske og administrative aktiviteter

it-baseret kommuni- kation i undervisnings- sammenhænge – muligheder og krav

|
Elektronisk kommunikation og dataudveksling
|
Introduktion til modulet
Som det første modul på vejen mod et Pædagogisk IT-kørekort
er dette modul introducerende og overordnet.
Modulet introducerer de politiske krav der er til brug af it i de mellemlange
videregående sundhedsuddannelser. Det bliver belyst, hvilken indflydelse
integrationen af it kan få på den enkelte institutions organisation, og modulet
præsenterer mulighederne for anvendelse af it i undervisningen i relation til
faglige, administrative og pædagogiske aktiviteter.
Derudover kan modulets øvelser give en række helt grundlæggende
it-håndværksmæssige færdigheder, som er nødvendige for at arbejde med it i de
efterfølgende moduler.
Lad os starte med at understrege, at begrebet it i relation til dette pædagogiske it-kørekort er mere end blot tekstbehandling og
elektronisk post. Integration af it i de mellemlange videregående
sundhedsuddannelser er langt mere omfattende end bare at kunne lave
undervisningsmaterialer i et tekstbehandlingsprogram eller sende en e-mail til
en kollega.
Brug af it i undervisningen på de mellemlange videregående
sundhedsuddannelser er overordnet bestemt af en række ministerielt givne rammer
og krav, som vil blive ridset op i modulets kapitel 1. Integrationen af it tager
oftest sit udgangspunkt i pædagogiske og didaktiske overvejelser, og udover de
politiske krav til integration af it i de mellemlange videregående
sundhedsuddannelser vil kapitel 1 præsentere en række andre argumenter for
integration af it.
Når it skal integreres i undervisningen og uddannelsen, er
der en række lokale forhold, der skal afklares, inden den egentlige integration
kan påbegyndes. Det er spørgsmål som fx: Hvordan er ledelsens indstilling og
holdning til it? Hvad er holdningen blandt studerende? Hvad er holdningen blandt
underviserne? Har institutionen et lokalt netværk? Skal de studerende kunne
sende e-mail fra institutionen? Skal institutionen have et elektronisk
konferencesystem? Er det ildsjæle, der skal trække læsset? Osv.
Kommunikation ved hjælp af it vil berøre institutionens
mange forskellige faglige, administrative og pædagogiske aktiviteter.
Kommunikationen er uafhængig af tid og sted og gør det muligt at kommunikere
med mennesker uden for institutionens fire vægge på en mere fleksibel måde, og
ofte vil det lette arbejdet i mange sammenhænge.
For eksempel kan studerende i klinisk undervisning, som gør
erfaringer af relevans for et aktuelt undervisningsforløb, straks rapportere til
den elektroniske konference, mens erfaringen er i frisk erindring. Andre
studerende og kliniske undervisere ser indlægget og responderer på det, og senere
kan den rapporterede erfaring bearbejdes i plenum eller i gruppesammenhænge,
eller diskuteres videre i det lukkede konferencerum for undervisere og kliniske
undervisere. Herefter sender praktik-koordinatorerne et nyt kommissorium rundt på
mail med opfordring til at forholde sig til udkastet og melde ind på
konferencen, hvis der er ændringsforslag. Endvidere kan studerende, der er
fraværende, opretholde kommunikationen med deres gruppe hjemmefra og på den måde
informere gruppen og holde sig selv opdateret.
Dette er blot eksempler. Eksempler på en dagligdag der
allerede udspiller sig flere steder - og det har virkeligt lettet mange
arbejdsgange! Men det er et mere komplekst område end blot lettelse af
arbejdsgange og åbning for nye veje at gå. Der er masser af tekniske og
pædagogiske udfordringer forbundet med udviklingen af digitale
kommunikationsformer, og det er vigtigt at holde sig for øje, at det er de
pædagogiske/didaktiske overvejelser, der afgør i hvor høj grad integrationen af it i undervisningen skal ske, og hvordan det skal foregå. Overvejelser som ikke
mindst er nødvendige, fordi man ved integration af it får nye muligheder, som
kan føre til andre undervisningsmetoder og -principper og i nogle tilfælde
betyde en total omlægning af en uddannelse eller emner i uddannelsen.
I modulets kapitel 3 gennemgås derfor to teoretiske
indfaldsvinkler til de pædagogisk/didaktiske overvejelser:
- Læringsrum og
- FIKS-modellen.
En måde at tænke organisering af undervisningen på kan være
teorien om læringens tre rum:
- Undervisningsrummet
- Træningsrummet
- Studierummet
Til hvert af læringsrummene findes it-værktøjer, som i
særlig grad kan understøtte de læringsprocesser, som kan foregå i det aktuelle
læringsrum.
FIKS-modellen er en model for didaktiske overvejelser i
forbindelse med integration af it i undervisningen. Centralt for modellen er, at
pædagogikken er i højsædet, og it-genren vælges som det sidste under
forberedelsen, med udgangspunkt i pædagogikken.
Som afslutning vil vi i kapitel 3 forsøge at give et
overblik over, hvorledes de mange forskellige it-genrer (computerprogrammer) kan
anvendes i forberedelse, undervisning og andre faglige og administrative
opgaver. It-genrerne opdeles i forskellige typer, der beskrives med hensyn til
deres særlige egenskaber og anvendelse som undervisningsmidler. Et vist kendskab
til programudbuddet og de enkelte funktioner i programmerne er en forudsætning
for, at man som underviser kan medvirke til at integrere it i undervisningen.
Senest redigeret 17/08/2004

|