Af Per Carøe, Sundheds-CVU, Aalborg, og Bo R. Mussmann, CVSU – Fyn, Radiografuddannelsen

Redigeret af Per Carøe, sommeren 2004

Introduktion til modulet

I modulet beskrives nogle af de elektroniske kommunikations-
muligheder, der kan understøtte undervisningen.
Der fokuseres på dialogen imellem underviser og studerende. Ved integration af it i undervisningen skabes nye muligheder og vilkår for denne dialog.

Elektronisk post og elektroniske konferencer skaber nye vilkår for kommunikationen mellem underviser og studerende. Kommunikationen bliver mere fleksibel i og med, at den gøres uafhængig af tid og sted. Det er fx muligt at kommunikere med mennesker udenfor klasseværelsets fire vægge. Studerende, der i sammenhænge uden for undervisningen gør erfaringer med relevans for et aktuelt undervisningsforløb, kan straks rapportere til den elektroniske konference, mens erfaringen er i frisk erindring. Senere kan den rapporterede erfaring bearbejdes i plenum i klasseværelset. Studerende, der er fraværende, kan på trods af dette opretholde kommunikationen med deres gruppe hjemmefra, og på den måde informere gruppen og holde sig selv opdaterede.

Oplæg til vejledning kan sendes via elektronisk post eller via et konferencesystem. Vejlederen kan komme med både generelle kommentarer til studerende og specifikke kommentarer, der er rettet mod den enkelte studerende. Kommunikationen kan etableres via et lokalt elektronisk netværk (LAN) eller via et intranet. Kommunikationen med andre udenfor det lokale netværk kan foregå via internettet, som det fx kendes fra konferencesystemet på Sund-it.

Dynamisk medium

I modulet præsenteres det verdensomspændende internet, og der lægges op til en pædagogisk anvendelse af det. Internettet er et nyt og meget dynamisk medium. Hvad internettet egentlig 'er' – og vil blive er derfor ikke så let at sige. Dynamikken skyldes, at nettets udvikling ikke er resultatet af én samlet og central strategi, men af et samspil mellem mange forskellige hensigter og interesser. Udbyderne af de mange millioner websider bestemmer selv, hvad indholdet skal være, og enhver der ønsker det kan publicere på nettet. Det er oven i købet relativt let at gøre.

Internet – et bibliotek

For at nå frem til en forståelse af internettet bruges ofte metaforer, som kan forenkle billedet. Internettet som et bibliotek er en sådan metafor. Men biblioteksmetaforen holder ikke, hvis vi dermed forestiller os, at informationerne på internettet er ordnet og tilgængelige i en systematisk katalogstruktur, sådan som vi kender det fra folke- og forskningsbiblioteker. Internettet er snarere en uensartet blanding af mange typer af biblioteker. Det kan være de helt private – mere eller mindre velordnede – samlinger af information, som det kan være svært at finde for andre end ejerne selv, da internettet ikke har ét centralt katalog, der garanterer, at de mennesker som informationen er rettet imod, også har let ved at finde den. Det kan også være store såkaldte web-indekser, hvor fagredaktører godkender, registrerer og kategoriserer de websider, som sidernes ejere tilmelder kataloget. Internettet kan også være lukkede rum, hvor der kræves adgangskontrol med et  tildelt brugerID (brugernavn) og adgangskode og i nogle tilfælde med betaling.. Og endelig kan det være de såkaldte søgemaskiner (søgerobotter), hvor computerprogrammer automatisk opbygger databaser over ordene på så mange internetsider som muligt. I kapitel 3 gives eksempler på de forskellige søgeværktøjer.

Biblioteksmetaforen må altså bruges med visse forbehold. Men i undervisningsmæssig sammenhæng er den ikke desto mindre en interessant og relevant indgang til internettet, fordi den peger på internettet som en kilde til undervisningens råstof – information.

Søgeteknikker

Adgang til værdifulde informationer bliver i denne synsvinkel en grundlæggende egenskab ved nettet, og den væsentligste problemstilling bliver derfor, hvordan man på den bedste og mest direkte måde får adgang til de relevante informationer. Beherskelse af søgeteknikker, evnen til at orientere sig på internettet og kritisk sans kommer derfor i fokus, når vi ser internettet som et bibliotek, hvor der ikke er faguddannede bibliotekarer til at stå for indkøb og registrering af materialerne. Underviseren må selv kunne finde informationerne og afgøre, hvem der står bag de fundne informationer, og hvor pålidelige og anvendelige de er.

Kildekritik

Den kritiske sans overfor internettets informationer skal tillige opøves hos de studerende. Modulet indeholder derfor som det væsentligste en præsentation af nogle grundlæggende teknikker og arbejdsmetoder i forhold til at søge information på internettet samt vurdere informationernes pålidelighed og anvendelighed. Endvidere præsenteres nogle centrale web-adresser med henblik på undervisningsrelevante informationer.

Sikkerhed

Endelig beskæftiger modulet sig med den sikkerhed, der er relevant i forhold til at anvende kommunikation via internettet. Dels sikkerheden i forhold til, at andre har mulighed for at følge med i kommunikationen, hvis der ikke anvendes kryptering af data, dels sikkerheden mod at blive angrebet af fx computervirus.

Senest redigeret 17/08/2004