Mellem
Styregruppen for Sund-IT projektet
repræsenteret ved
UNIC
Olof Palmes Allé 38
8200 Århus N
(herefter kaldet Sund-IT projektet)
og
XXX
(herefter kaldet Kursusudbyderen)
er der dags dato indgået følgende aftale om udbud af Sund-IT kurser
| § 1 | Sund-IT kurset |
|---|---|
| Stk. 1 | Sund-IT kurset er udviklet på initiativ af og med finansiering fra Undervisningsministeriet og UNIC. |
| Sund-IT ledes af en styregruppe med repræsentanter fra Undervisningsministeriet, Amtsrådsforeningen, Sundhedskartellet, Sundhedsuddannelsesrådet, H:S Hovedstadens Sygehusfællesskab, rektorforsamlingerne for de 6 uddannelser, UNIC og projektleder fra redaktionsgruppen. | |
| Styregruppen har nedsat en driftsorganisation med sekretariat på UNIC. | |
| Sund-IT kurset videreudvikles løbende. Den seneste beskrivelse af kursuskoncept og -indhold fremgår af bilag 1. | |
| Stk. 2 | Sund-IT kursuspakken består af:
|
| Stk. 3 | Sund-IT er et fleksibelt kursus, som kombinerer tilstedeværelsesundervisning, arbejde i lærerteams, selvstændigt arbejde og fjernundervisning. Rammerne for kursusgennemførelsen er beskrevet i dokumentet "Sund-IT, Kursuskoncept", der er vedlagt som bilag 1. |
| Stk. 4 | Gennemførelse af Sund-IT kurset forudsætter en klar ansvarsfordeling mellem kursist, skolens ledelse samt kursusudbyderen, repræsenteret ved vejlederen. Ansvarsfordelingen er beskrevet i dokumentet "Sund-IT, Ansvarsfordeling", der er vedlagt som bilag 2. |
| Stk. 5 | De tekniske forudsætninger, som skal være opfyldte ved Sund-IT kursusgennemførelse er præcist beskrevet i dokumentet "Sund-IT, Tekniske forudsætninger og support", der er vedlagt som bilag 3. Ved specifikke tekniske problemer i tilknytning til Sund-IT kurser er der adgang til teknisk support hos UNIC Sektornet Support. |
| Stk. 6 | Kursusvejledere, som for kursusudbyderen skal varetage Sund-IT kurser, skal have gennemført Sund-IT vejlederkurset hos en af Sund-IT projektets samarbejdspartnere, som beskrevet i "Sund-IT, Vejledere", der er vedlagt som bilag 4. Kursusudbyderen har mulighed for mod betaling at få uddannet egne vejledere. |
| § 2 | Vilkår for kursusgennemførelse |
| Stk. 1 | Kursusudbyderen kan først udbyde Sund-IT kurser i henhold til nærværende kontrakt, når der er indgået aftale med vejledere, som har gennemført Sund-IT vejlederuddannelsen. |
| Stk. 2 | Kursusudbyderen må anvende Sund-IT projektets materialer og tjenester i forbindelse med udbud af Sund-IT kurser. Sund-IT materialer og tjenester skal anvendes uændrede og i deres helhed og i overensstemmelse med Sund-IT kursuskonceptet. |
| Stk. 3 | Kursusudbyderen må ikke anvende Sund-IT projektets materialer eller tjenester til andre formål end Sund-IT kurser, og materialerne må kun videregives til kursister. |
| Stk. 4 | Kursusudbyderen betaler Sund-IT projektet en brugerbetaling pr. kursist. Til gengæld for denne brugerbetaling stiller Sund-IT kursusmaterialer, netværkstjenester og teknisk support til rådighed for kursusudbyderen. |
| Stk. 5 | Sund-IT projektet fakturerer kursusudbyderen for materialerne og tjenesterne. |
| Stk. 6 | Sund-IT projektet fremsender kursusmaterialer til kursusudbyderens adresse. Kursusudbyderen er ansvarlig for at levere materialet til kursisterne. |
| Stk. 7 | Kursusudbyderens finansiering af kursusgennemførelsen i øvrigt er Sund-IT projektet uvedkommende. |
| § 3 | Udnyttelsesret |
| Stk. 1 | Sund-IT projektet har alle rettigheder til Sund-IT kursusmaterialer og tilhørende netværkstjenester. |
| § 4 | Kursusadministration |
| Stk. 1 | Kursusudbyderen varetager tilmeldingsprocedurer og den direkte kursusadministration i forhold til egne kursister og vejledere. |
| Stk. 2 | Sund-IT projektet varetager en overordnet kursusadministration og vedligeholder i denne forbindelse en samlet oversigt over kursusudbydere, vejledere og planlagte kurser. |
| Stk. 3 | Kursusudbyderen skal give Sund-IT projektet meddelelse om vejledere, planlagte kurser samt navne på kursusdeltagere. |
| Stk. 4 | Kursusudbyderen skal via vejlederen give Sund-IT projektet meddelelse om kursusdeltagernes afleverede og godkendte modulopgaver. |
| § 5 | Evaluering |
| Stk. 1 | Kursusudbyderen skal ved afslutningen af et Sund-IT kursus lade deltagerne foretage en kursusevaluering under anvendelse af et evalueringsskema, som stilles online til rådighed af Sund-IT projektet. Behandlingen af indkomne data foretages af Sund-IT projektet. |
| Stk. 2 | Sund-IT projektet forbeholder sig ret til at offentliggøre overordnede rapporter vedrørende kursisttilfredshed med de enkelte kursusudbydere. Dette dog kun med udbyders forudgående indsigt og mulighed for afhjælpning. |
| § 6 | Varighed og opsigelse |
| Stk. 1 | Kursusudbyderen kan med 30 dages varsel opsige nærværende kontrakt, dog således at igangværende Sund-IT kurser skal færdiggøres, før kontrakten kan bringes til ophør. |
| Stk. 2 | Sund-IT projektet kan med 3 måneders varsel opsige denne kontrakt, dog således at igangværende Sund-IT projekter skal færdiggøres, før kontrakten kan bringes til ophør. |
| § 7 | Øvrige |
| Stk. 1 | Denne kontrakt består af følgende dokumenter: |
| Hvis der opstår uoverensstemmelse er betydningen af de forskellige dokumenter i overensstemmelse med den rækkefølge, som de er opført i; dvs. bilag 1 med højst betydning. | |
| Stk. 2 | Sund-IT kurset videreudvikles løbende af Sund-IT projektet. Såfremt videreudviklingen giver anledning til ændringer i bilagene til nærværende kontrakt, skal Sund-IT fremsende de ændrede bilag skriftligt til kursusudbyderen, og kursusudbyderen skal skriftligt kvittere for modtagelse og accept af bilagene. |
| Dato: | Dato: |
| For Sund-IT projektet: | For Kursusudbyder: |
![]() |
| http://www.sund-it.dk copyright © UNI•C 2004 | Luk |
|
|
|
|
http://www.sund-it.dk © copyright UNI•C 2004 |